Forside

Flytteopgørelse

Afregnings aftale.

Vandafgifter 2010

A`conto 2010 - 11

Tilslutningstakster

Byggevand & tilslutning

Betalingsregler 

Driftsforstyrrelser

Ledningsarbejde  

Bestyrelsen

Vedtægter

Fællesregulativ PVÅ

Misfarvet vand

Vandprøver

Gamle boringer

 

    

 

 

 

   

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

    

 

Betalingsregler for I/S Malling Vandværk

Betalingsregler - Anlægsbidrag og øvrige bidrag

1. Anlægsbidrag

2. Øvrige bidrag

3. Betaling

4. Øvrige bestemmelser

5. Udregning af anlægsbidrag

6. Definitioner

Nærværende ”Betalingsregler” er godkendt af Århus byråd den 11. november 2003, og erstatter de tidligere ”Betalingsregler” der blev godkendt af Århus byråd den 7. december 1988.

Betalingsreglerne bygger på ”Tilslutningssafgifter for vand”, der blev vedtaget af Århus byråd den 4. maj 1988 og har været gældende siden 1. juli 1988.

Betalingsreglerne beskriver de anlægsbidrag og øvrige bidrag, som Malling Vandværk opkræver.

For oplysninger om forholdet mellem Malling Vandværk I/S og kunder, der modtager vand herfra henvises til Fællesregulativ for almene private vandværker i Århus Kommune.

For oplysninger om tekniske detaljer henvises til de til enhver tid gældende normer og standarder vedrørende vandinstallationer.

1. Anlægsbidrag:

For tilslutning til Malling Vandværks vandforsyning skal der betales et anlægsbidrag, der er sammensat af følgende tre bidrag:

Hovedanlægsbidrag:
Hovedanlægsbidraget er et bidrag til indvindingsanlæg, råvandsledninger, vandbehandlingsanlæg, pumpeanlæg, herunder trykforøgeranlæg til særlige trykzoner i ledningsnettet, beholderanlæg samt hovedledninger til transport af færdigbehandlet vand til forsyningsledningsnettet. Bidraget udregnes ud fra stikledningens dimension i henhold til det gældende takstblad. Der betales hovedanlægsbidrag pr. boligenhed.

Forsyningsledningsbidrag:
Forsyningsledningsbidraget er et bidrag til forsyningsledningsnettet. Bidraget udregnes ud fra stikledningens dimension i henhold til det gældende takstblad. Der betales forsyningsledningsbidrag pr. boligenhed.

Stikledningsbidrag:
Stikledningsbidraget er et bidrag for tilslutning til forsyningsledningen, samt etablering af stikledning frem til ejendommens skel samt etablering af stikledningsventil. Bidraget udregnes ud fra stikledningens dimension i henhold til det gældende takstblad.
Hvis forsyningsledningen er placeret på privat grund, dækker stikledningsbidraget stikledningen til og med stikledningsventilen.

Anlægsbidragene bliver reguleret hvert år pr. 1. januar efter Dansk Vand- og Spildevandsforenings prisindeks pr. 1. oktober det foregående år.

Tilbage.

 2. Øvrige bidrag:

Ændret udnyttelse
Ændres udnyttelsen af en ejendom, i forhold til hvad der tidligere er opkrævet anlægsbidrag for, skal der betales anlægsbidrag efter taksterne for den nye udnyttelse med fradrag for tidligere betalt bidrag.

Ejeren af en ejendom har pligt til at give Malling Vandværk besked om ændringerne. Anlægsbidraget kan ikke blive negativt.

Ved genopdeling af en lejlighed der tidligere har været to lejligheder skal der ikke betales anlægsbidrag, hvis der findes officiel dokumentation for, at der tidligere har været to lejligheder. Vandværket vil indhente den nødvendige dokumentation hos Bygningsinspektoratet.

Ændring af stikledningsdimension
Ved ændring af en stiklednings dimension skal der betales stikledningsbidrag for den nye dimension Der skal betales hovedanlægs- og forsyningsledningsbidrag af forskellen mellem den nuværende og den fremtidige stiklednings dimension. Bidraget kan ikke blive negativt.

Flytning af stikledning
Ved flytning af et stik skal der betales et afbrydelsesbidrag i forhold til den eksisterende stiklednings dimension samt et nyt stikledningsbidrag i forhold til den nye stiklednings dimension.

Sprinklerstik
For sprinklerstik betales anlægsbidrag efter stikkets dimension, plus de faktiske omkostninger for levering og montering af kvarterventiler.

Aflukning
Hvis et stik ønskes/kræves aflukket, sker dette vederlagsfrit.

Aflukningen sker ved, at stikledningsventilen lukkes og plomberes. Har et stik ikke været i brug i et år, kræves stikket afbrudt og vandinstallationen tømt.

Afbrydelse
En stikledning, der har været aflukket i et år, skal afbrydes. Afbrydelse sker ved, at stikledningen afbrydes ved forsyningsledningen. Der betales forud et afbrydelsesbidrag i henhold til takstbladet.

Ved etablering af ny tilslutning efter en afbrydelse skal der betales anlægsbidrag.

Brandstandere
Røde brandstandere må kun benyttes til brandslukning.

Tilbage.

 

3. Betaling

Malling Vandværk vil påbegynde arbejdet med at anlægge / afbryde ledninger senest 3 uger efter at det opkrævede bidrag er indbetalt.

Byggemodning
Ved større byggemodninger, hvor der anlægges stamveje og udmatrikuleres i storparceller, betales de faktiske udgifter for ledningsarbejder i stamveje efter tilbud. Beløbet er forfaldent til betaling inden arbejdets påbegyndelse.

Ved større byggemodninger kan der efter nærmere aftale med Malling Vandværk ske en opdeling af betalingen, således at betalingen forfalder med forud aftalte beløb, der svarer til en hensigtsmæssig etapeopdeling af byggemodningen. Dette kræver dog, at der stilles en bank- eller sparekassegaranti på det til enhver tid skyldige beløb. Garantien skal kunne hæves af Malling Vandværk på anfordring uden rettergang. En sådan aftale kan kun løbe i 12 måneder.

Ved byggemodning af den enkelte storparcel vil Malling Vandværk opkræve anlægsbidrag når vi modtager ansøgning om vandstik fra en autoriseret VVS-installatør. Arbejdet vil blive påbegyndt senest 3 uger efter at det opkrævede bidrag er indbetalt.

Tilbage.

 

4. Øvrige bestemmelser

Byggevand
Ved byggerier (erhvervsvirksomheder, institutioner og lignende), hvor der ikke betales et anlægsbidrag pr. boligenhed, skal der monteres en måler i målerbrønd eller andet frostfrit sted til registrering af byggevand. Opsættes der ikke byggevandsmåler, vil der blive opkrævet et fast bidrag i henhold til takstbladet. Ved byggeri hvor der betales pr. boligenhed skal måler hurtigst muligt placeres i bygning, og byggevand tappes efter måler.

Stikledningsdimension
Dimensioneringen foretages normalt ud fra en tryktabsberegning, hvis en sådan beregning ikke foreligger benyttes følgende dimensioner:

for 1 hus 

40 mm

for 2 - 3 huse

50 mm

for 4 - 15 huse

63 mm

Mindste stikledningsdimension er 40 mm.

Brandhensyn og andre særlige hensyn kan kræve, at Malling Vandværk forlanger en større stikledningsdimension.

Jordledningsdimension
Mindste jordledningsdimension er 32 mm.

Udføres jordledningen i en større dimension end det etablerede vandstik, er Malling Vandværk berettiget til, at øge stikledningsdimensionen og opkræve betaling for dimensionsændringen hos bygherren/ejeren.

Ubenyttede stikledninger
En nyetableret stikledning kan, så længe den ikke har været tilkoblet jordledning/husinstallation, aftales at være ubenyttet i en årrække. Sundhedsmæssige hensyn kan dog føre til krav om afbrydelse.

Udmatrikulering
Når en grund bliver udmatrikuleret, tilfalder den eksisterende stikledning den matrikel, hvor den er indført. Hver matrikel skal have egen stikledning. Udstykkeren skal separere de respektive jordledninger og husinstallationer i henhold til et projekt, der skal godkendes af Malling Vandværk.

Der betales anlægsbidrag for de nye stikledninger efter gældende takster.

Ændring af fællesstik
Når en eksisterende vandinstallation med fællesstik bliver ændret til en vandinstallation med separate stik, tilfalder det eksisterende stik til den ejendom/boligenhed, hvortil det er indført.

Alle udgifter til omlægning af ledninger på privat grund afholdes af ejerne.

Private fællesveje
Hvor en privat fællesvej bliver anlagt på en sådan måde, at Malling Vandværk ikke anser
lovbekendtgørelse nr. 670 af 19. august 1999, § 24  for opfyldt, vil vandstikkene og stikledningsventilerne blive afsat i stamvejen. Udstykkeren viderefører forsyningen herfra for egen regning, af en autoriseret VVS-installatør. Hoved- og forsyningsledningsbidraget betales som for flere boligenheder på en matrikel. Stikledningsbidraget betales efter stikkets dimension.

Tilbage.

 

5. Udregning af anlægsbidrag:

Bymæssigt område (mindre end 50 m fra forsyningsledning)

1. En boligenhed, en erhvervsvirksomhed eller en institution på en matrikel betaler et anlægsbidrag bestående af hovedanlægs-, forsyningslednings- og stikledningsbidrag. Bidragene udregnes efter stikledningsdimensionen i henhold til det gældende takstblad.

2. Flere boligenheder på samme matrikel betaler hovedanlægs- og forsyningsledningsbidrag pr. boligenhed. Disse bidrag udregnes efter dimensionen på jordledningen til den enkelte boligenhed. Stikledningsbidraget betales efter stikledningens dimension for den fælles bebyggelse.

3. Ældre- og ungdomsboliger betaler som for flere boligenheder på samme matrikel, se punkt 2, dog reduceres hovedanlægs- og forsyningsledningsbidragene med 10 % i forhold til antallet af ”normale boligenheder”.

·         Antallet af ”normale boligenheder”: samlet etageareal/ 60 m2.

·         Hovedledningsbidrag: hovedledningsbidrag × 0,9 × antal normale boligenheder.  

·         Forsyningsledningsbidrag: forsyningsledningsbidrag × 0,9 × antal normale boligenheder.

·         Stikledningsbidrag: betales efter stikledningens dimension for den fælles bebyggelse.

Det åbne land (mere end 50 m fra forsyningsledning):
Hovedanlægs- og stikledningsbidrag betales som for bymæssigt område. Forsyningsledningsbidrag beregnes som de faktiske omkostninger for en ”fiktiv forsyningsledning” svarende til den stikledningsdimension der er nødvendig for at forsyne til det enkelte forbrugssted: (fiktiv forsyningsledningspris pr. m) × antal m = forsyningsledningsbidrag.

Forsyningsledningsbidraget kan ikke overstige det maksimale beløb angivet i takstbladet.

Når tilslutning ønskes af en forbruger i det åbne land udregnes anlægsbidraget for alle, der kan tilsluttes på den aktuelle ledningsstrækning. Tilbud fremsendes til alle potentielle forbrugere. Hvis en forbruger ikke ønsker tilslutning med det samme, betaler denne forbruger ved senere tilslutning det maksimale anlægsbidrag i henhold til takstbladet.

Tilbage.

 

6. Definitioner:

Hovedanlæg: Vandværksanlæg til indvinding og behandling af drikkevand, dens indvindingsanlæg, råvandsledninger, vandbehandlingsanlæg, pumpeanlæg, herunder trykforøgeranlæg til særlige trykzoner i ledningsnettet, beholderanlæg samt hovedledninger til transport af færdigbehandlet vand til forsyningsnettet.

Forsyningsnet: Ledningssystem til transport af færdigbehandlet vand til forsyning af ejendomme gennem direkte tilsluttede stikledninger.

Stikledning: Ledningen fra forsyningsledningen til grænsen af vedkommende grund (skel), herunder en eventuel afspærringsanordning på stikledningen.

Jordledning: Ledningsinstallationer i jord indenfor skel, der forbinder stikledningen med husinstallationen.

Husinstallation: Omfatter vandinstallationen efter jordledningens indføring i bygningen.

--Det åbne land: Områder, hvor afstand fra forsyningsledningen til forbrugeren er længere end 50 m, og som derfor kræver etablering af en ny forsyningsledning.

Fiktiv forsyningsledningsdimension: Den forsyningsledningsdimension der er nødvendig for at forsyne den enkelte forbruger.

Boligenhed: Lejlighed (ejer/lejer/andel) eller fast ejendom der kan anvendes til beboelse af en eller flere personer.

Lejlighed: En lejlighed skal udover beboelsesrum have køkken og bade/wcrum.

Ungdomsbolig: Lejlighed i boligbyggeri, der kun kan udlejes som ungdomsbolig.

Ældrebolig: Lejlighed i boligbyggeri, der kun kan udlejes som ældrebolig.

Stamvej: Fordelingsvej der benyttes som tilkørsel til flere storparceller.

Boligvej: Lokalvej der kun kan benyttes som tilkørsel til de enkelte ejendomme inden for samme storparcel.

Tilbage.

Malling Vandværk I/S

 

§24

§ 24. Inden en ny privat fællesvej udlægges, skal skitseprojekt, der angiver vejens retning, bredde og længdeprofil samt dens tilslutning til andre veje, godkendes af vejmyndigheden.

    Stk. 2. Ved godkendelsen skal vejmyndigheden navnlig påse,

1) at udlægget er i overensstemmelse med foreliggende byplanmæssige dispositioner,

2) at vejen på hensigtsmæssig måde indgår i det øvrige system af offentlige veje og private fællesveje, idet skitseprojektet udformes under hensyntagen til vejens klasse således, at der i fornødent omfang sondres mellem gennemfartsveje og lokale veje,

3) at hensigtsmæssige vejforhold og parcelformer kan tilvejebringes såvel på den pågældende ejendom som på de omliggende arealer,

4) at der sikres de fornødne arealer til holdende og parkerede motorkøretøjer,

5) at antallet af sidevejsindmundinger i veje med gennemgående færdsel indskrænkes mest muligt,

6) at udstykkede parcellers direkte adgang til sådanne veje ligeledes indskrænkes mest muligt,

7) at vandafledning og fremførelse af forsyningsledninger kan foregå på hensigtsmæssig måde, samt

8) at der om fornødent ved servitut sikres oversigt over vejsving og vejkryds på den udlagte vej eller ved vejens tilslutning til bestående veje.

    Stk. 3. Trafikministeren kan fastsætte almindelige regler og normer for anlæg, udvidelse og ombygning af private fællesveje, herunder for vejenes forhold til omgivelserne og for sådanne forhold, som i øvrigt er af betydning for vejenes ensartethed og trafiksikkerhed.

(link til retsinfo)

Tilbage.

 

 

 

Sidst opdateret 02-10-2006